top of page
Forfatters billedelindaginnerup

Hæklede Strømper: Dit Næste Hækleeventyr

"Hækle strømper - kan man det?" tænker du måske, og ja, det kan man helt sikkert! Hjemmelavede strømper har altid været en klassiker inden for strik, og det kan man jo godt forstå. Det er bare lækkert at trække lækre uldne sokker på fødderne, specielt når man har en tendens til kolde fødder som jeg.

Jeg har igennem årene udviklet flere hækleopskrifter på strømper, og jeg er slet ikke færdig med at lege med udtryk og mønstre! Nu skal du høre hvorfor...

Hvorfor hækle strømper?

Fordelen ved at hækle dine egne strømper er flere. For det første er det et lille og overskueligt projekt, hvor du hurtigt ser et resultat, og så er det nemt at have med på farten, da det ikke fylder meget i tasken. Det er også en fremragende måde at prøve forskellige masker og mønstre af, uden at skulle fordybe dig i en hel sweater eller andre store projekter.

Hæklede strømper er også en skøn gaveidé til dem, du holder af, og de vil helt sikkert værdsætte et par hjemmelavede strømper under juletræet. Hvis du vælger at hækle strømper som gave, kan du downloade det fineste label fra min webshop Gratis downloads | Linda Ginnerup til at sætte omkring dine færdige strømper. Så ved modtageren præcis, hvad strømperne er lavet af og hvordan de skal vedligeholdes for at bevare deres kvalitet.

Hvad gør hæklede strømper unikke?

Du får nogle varme, skønne og slidstærke strømper ved at hækle dine egne strømper. Passer du godt på dem, så kan de holde i mange år.Fødder er lige så forskellige som mennesker er, og fordelen ved at hækle dine egne strømper er bestemt også, at efterhånden som du får lidt erfaring med processen, får du mulighed for at tilpasse dine strømper perfekt til dine egne fødder. Måske har du en meget smal fod og derfor har brug for lidt færre masker i omkreds, men stadig har brug for længden. Måske har du brug for mere plads til anklerne eller har en høj vrist, der kræver lidt ekstra masker der.

Hvilken hækleopskrift skal jeg vælge?

Er det første gang, du skal hækle strømper, vil jeg anbefale dig at give dig i kast med mine "Easy Breezy Ribbing Socks." De er virkelig nemme at gå til, og så er de bare skønne at have på. Ribmønstret gør, at de former sig så fint efter foden og lægger sig til de rigtige steder.

Mine "Easy Breezy Ribbing socks" kommer i tre udgaver, den almindelige Easy Breezy Ribbing Socks str 36-48 | Linda Ginnerup , nogle ekstra varme Easy Breezy Ribbing Socks - Extra Warm | Linda Ginnerup og så selvfølgelig til de små fødder Easy Breezy Ribbing Socks Kids | Linda Ginnerup Fordelen ved denne model er også, at der ikke som sådan er en hæl; strømpen hækles simpelthen ud i et helt stykke. Så hvis det er hælen, du er mest bekymret for, kan du roligt springe ud i at hækle disse. Den næste strømpe jeg vil anbefale dig er Lindas Herringbone Socks | Linda Ginnerup. Her får du en mere klassisk strømpe med hæl, men den er bygget sådan op, at den alligevel er ret nem at gå til

Når først du har lært at hækle den sjove herringbone maske (som der selvfølgelig er vejledning til i opskriften) så er det bare med at hækle derudaf. Du starter ved tåen, hækler hælen og slutter af med skaftet. Denne opskrift fåes også til de små fødder: Lindas Herringbone Socks str 20-35 | Linda Ginnerup Savner du en mere klassisk strømpe, så skulle du tage at prøve Lindas Hæklede Strømper str. 36-47 | Linda Ginnerup Det var den første strømpeopskrift jeg lavede, og her er vi virkelig ude i en klassisk strømpe med hæl og rib ved anklerne.

De er ikke helt så elastiske som de andre modeller, jeg har vist frem, men de er virkelig dejlige og bliver siddende, hvor de skal, i sko og gummistøvler - jeg har selv testet det Små fødder skal ikke snydes, så de kan også få den fine strømpe Lindas Hæklede Strømper str. 20-35 | Linda Ginnerup Når du er ved at føle dig hjemme i hæklede strømper, så kan du godt glæde dig til Lindas Twisted Socks str. 37 - 45 | Linda Ginnerup og Lindas Arrow Lace Socks | Linda Ginnerup


De er begge virkelig sjove at hækle, og jeg har leget med nogle rigtig fine mønstre, så de bliver altså bare lidt ekstra flotte og dekorative.

Hvilket garn skal jeg bruge?

Til alle mine strømper har jeg brugt helt almindeligt strømpegarn. Strømpegarn har typisk en løbelængde på 210 m / 50 g og er oftest lavet af en blanding af uld og polyamid/nylon. Ulden giver strømperne varme, mens nylon tilføjer slidstyrke. Et helt enkelt, klassisk og prisvenligt strømpegarn kunne være 1 class fra Mayflower Det fås i mange smukke farver og resulterer i en enkel og fin strømpe. Hvis du foretrækker farveskiftende og sjove strømper, er der en bred vifte af garnmuligheder på markedet. Mayflower har også nogle flotte valgmuligheder i denne kategori, såsom deres Honeybee Print eller deres smukke nye strømpegarn Premium Sock Woll Mountain

Mon jeg er klar til at hækle strømper?

Svaret er enkelt: Ja, det er du! Uanset hvilken af mine opskrifter du vælger, vil du opdage, at hækling er en ganske tilgængelig håndværk. Hækling består af veldefinerede masker, og når du følger min hækleopskrift nøje, vil du kunne skabe smukke, håndlavede strømper. Måske er dine første forsøg ikke helt perfekte, men de vil helt sikkert lære dig noget, og du vil blive bedre med hver strømpe, du hækler.

Hvis du nogensinde føler dig i tvivl eller har brug for hjælp, er internettet fyldt med ressourcer og vejledninger, og du er også velkommen til at kontakte mig direkte. Jeg er her for at hjælpe.

Er du nu klar og motiveret til at kaste dig ud i at hækle strømper? Jeg håber, du er! Jeg drømmer om at se endnu flere mennesker opdage glæden ved hækling af strømper, en kreativ disciplin, der åbner op for en verden af muligheder. Du finder alle mine strømpeopskrifter lige her Strømper og sokker | Linda Ginnerup

148 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comentarios


bottom of page