Møllerens Mus er mus af en helt særlig slægt. I mange mange generationer tilbage har de boet hos møllere rundt omkring, hvor de levede i sus og dus af alt det lækre korn der kom ind og skulle males til mel. Efterhånden som produktionerne flyttede fra mølle til fabrik, rejste de små mus bort og spredte sig i hele landet.
De små mus hækles i akryl eller uld. De to garntyper har den egenskab, at de kan børstes op så de små mus får den fine pels. Jeg bruger en hundebørste til formålet, men en neglebørste eller anden med stive børster kan også sagtens bruges.
Opskriften kan købes af mig for 20 kr. Det er dog på eget ansvar at du inviterer de små mus indenfor. De er lyn hurtige til bens og piv frække. Det er med at lukke knas og søde sager inde, da det er deres livret 😅 Da de jo kom til jul, så jeg har lavet en lille nissehue til musene som selvfølgelig er med i opskriften.
Comments