Skab en smuk og personlig garderobe til dine yngste og lidt større børn med Sunbeam Sweater hækleopskriften. Denne hæklet trøje er designet til både drenge og piger, og du kan tilpasse den med dine yndlingsfarver for at skabe den perfekte trøje til din lille solstråle.
Navngivet efter det karakteristiske bærestykke, der udstråler solens varme stråler over skuldrene, er Sunbeam Sweater en sand fornøjelse at hækle. Det er ikke bare en trøje; det er et kærkomment stykke beklædning, der spreder varme og glæde til de mindste og de lidt større børn. Denne hækleopskrift giver dig mulighed for at skabe en smuk trøje, der vil blive elsket af hele familien. Du finder hækleopskriften på voksenudgaven her: "Sunbeam sweater"
Husk at hækle en hækleprøve, før du går all in på dette projekt. Smid lige hækleprøven i vaskemaskinen, fordi garnet kan opføre sig lidt sjovt efter en tur i vask. Nogle garner bliver større, mens andre krymper. Så for at sikre, at trøjen sidder perfekt, anbefaler vi at lave og vaske en hækleprøve, før du går i gang. Det her skridt hjælper dig med at finde ud af, hvordan garnet opfører sig, så du kan tilpasse din trøje til præcis den rette størrelse.
Garn forslag: Mayflower Easy Care Classic 50 g / 106 m
Hæklenål: 3.5 - 4.0 mm
Hæklefasthed: 10 X 10 cm = 18 stgm X 10 rk
Evt. elastik: Tynd strikkeelastik til halskanten
Størrelse / Garnmængde / Omkreds / Længde
9 -12 mdr / 5 nøgler / 60 cm / 32 cm
(1-2 år) / 6 nøgler / 64 cm / 35 cm
2-3 år / 7 nøgler / 66 cm / 38 cm
(4-5 år) / 8 nøgler / 71 cm / 42 cm
6-7 år / 9 nøgler / 75 cm / 45 cm
(8-9 år) / 9 nøgler / 82 cm / 48 cm
10 -11 år / 10 nøgler / 84 cm / 51 cm
12-14 år / 11 nøgler / 91 cm / 52 cm
top of page
kr 50,00Pris
bottom of page